Af Emilia Maria van Gilse
-Sagen om Vejlegården er hen over sommeren blevet til et politisk slagsmål, hvor borgerlige politikere slår plat på den faglige kamp 3F har iværksat. De har fået god medvind af en række medier, og været medvirkende til at en helt normal faglig konflikt har udviklet sig til et politisk cirkus, der kan komme til at koste lønmodtagerne dyrt. Både nu og i fremtiden! For hvis de borgerlige politikere får held til at fjerne konfliktretten, så er det svært at se, hvordan lønmodtagere fremover skal kunne kæmpe mod griske arbejdsgivere.
Kampen om Vejlegården er dermed ikke bare kampen for en lille håndfuld ansattes arbejdsforhold, men derimod en kamp for bevarelsen af konfliktretten og for hele den danske model!
Sådan forklarer forbundsformand Ole Wehlast, hvorfor sagen om Vejlegården også er vigtig for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF – ja, faktisk for alle danske lønmodtagere, uanset hvor de er medlem.
Nedenstående kan du få et hurtigt overblik over sagen, og hvad der er på spil:
BAGGRUNDEN
I november 2011 fik Vejlegården ny ejer. Han meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og opsagde den overenskomst, der hidtidig havde været på virksomheden mellem 3F og Horesta. I stedet tegnede KA en ny overenskomst med Krifa, og det var den overenskomst medarbejderne kom til at arbejde under. Men ud af overenskomstens 46 punkter, stiller Krifas overenskomst medarbejderne dårligere end 3Fs overenskomst på 41 punkter. Og det hverken kan eller vil 3F acceptere!
3F har derfor indledt en konflikt mod Vejlegården. Konflikten indebærer blandt andet en blokade, hvor medlemmer af 3F demonstrerer ude foran virksomheden (det er altså ikke en fysisk blokade). Samtidig er en række fagforbund, herunder Fødevareforbundet NNF, gået med i en sympatikonflikt. Det vil sige, at medlemmerne ikke medvirker til at levere varer til Vejlegården eller hente for eksempel skrald derfra.
HVAD ER PÅ SPIL?
Selvom striden grundlæggende handler om at sikre løn- og arbejdsforholdene for de ansatte på Vejlegården, så er der større ting på spil i sagen om Vejlegården.
Den danske model
Kampen om Vejlegården er kampen om den danske model!
Den danske model går i korte træk ud på, at det er arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer), der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Det betyder samtidig, at lovgiverne i Danmark i det store hele blander sig udenom. Lovgivningen forholder sig udelukkende til medarbejdernes ret til 5 ugers ferie og arbejdsmiljøområdet. Helt centrale rettigheder som løn, arbejdstid, pension, løn under sygdom og så videre er udelukkende sikret gennem overenskomster.
Hvis Vejlegården får lov til bare at tegne en billigere overenskomst med Krifa, så sætter det alle andre overenskomster under pres. Alle de goder, den danske fagforeninger har kæmpet for gennem generationer, kan forsvinde, hvis arbejdsgiverne får held til at erstatte de eksisterende overenskomster med billigere overenskomster.
Konfliktretten
Hverken Krifa eller Kristelig Arbejdsgiverforening accepterer konfliktretten. Det er en af de væsentligste grunde til, at den etablerede fagbevægelse tager så stor afstand fra de gule foreninger.
I over 100 år har den traditionelle fagbevægelse brugt konfliktretten til at kæmpe for bedre forhold for lønmodtagerne. Retten til at strejke for at opnå overenskomster er et anerkendt middel, som arbejdsgivernes foreninger støtter op omkring.
En konflikt kan bestå af flere dele; lønmodtagerne kan nedlægge arbejdet (strejke) indtil fagforbundene bliver enige med arbejdsgiverne om forbedrede forhold. De kan også iværksætte en blokade, der hindrer virksomheden i at fungere optimalt.
Til gengæld kan arbejdsgiverne iværksætte en lockout, hvor de lukker virksomheden, og dermed hindrer lønmodtagerne i at tjene penge. I perioden mellem to overenskomstforhandlinger har begge parter fredspligt og må ikke iværksætte en konflikt. Men hvis der ikke er nogen overenskomst på virksomheden, er en konflikt en lovlig aktion.
Det betyder altså, at 3Fs blokade mod Vejlegården er fuldt lovlig, og det har Arbejdsretten også afgjort indtil flere gange.
Flere borgerligere politikere har i forbindelse med sagen om Vejlegården udtalt, at de ønsker konflikretten fjernet! Hvis de gennemfører det, så amputerer de den danske model i en grad, der vil være alt ødelæggende. Derfor har flere arbejdsgiverorganisationer også advaret Venstre mod at gå den vej.