Når aktive folk fra Fødevareforbundet NNF i dag går på gaden for at agitere for bevarelsen af efterlønnen, så er det med bevidstheden om, at den holdning har genklang blandt medlemmerne.
I hvert fald er seks ud af ti deltagere i forbundets webpanel er helt enige i, at efterlønnen bør bevares uden de nedskæringer, som regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale er enige om.
Og lægger man dem til, der er delvist enige i udsagnet, så når man frem til, at tre ud af fire er uenige med forligspartierne om beskæringen af efterlønnen.
Modsat udgør det mindretal, som er helt eller støtter nedskæringen, knap én ud af syv deltagere. Eller i procenttal: 74 procent er helt eller delvist imod med regeringen og co. I efterlønssagen, mens 14 procent er enige i nedskæringen.
Selv blandt de paneldeltagere, som vil stemme på Venstre eller Dansk Folkeparti, er der betydelig modstand mod beskæringen af efterlønnen. Blandt dem, der vil stemme på enten Lars Løkkes eller Pia Kjærsgaards parti, er fire ud af ti enige i, at efterlønnen bør bevares uden de planlagte nedskæringer.