Antallet af medarbejdere mere end halveret på et par år på det sønderjyske soslagteri.
Af Poul Damgård
- Ja, her kender folk alt for godt den der trykkende følelse, når der skal skæres ned og fyres!
Poul Sejer har en god ballast for sin konstatering. Halvvejs tilbage i hans fem år som tillidsrepræsentant på Danish Crowns soslagteri i Skærbæk repræsenterede han tæt på 200 medarbejdere. Siden er to udbeningsafdelinger lukket, så nu er der bare 85 mand tilbage.
Så når talen falder på overenskomsten, så er trygheden nøgleordet. Det fremgik tydeligt, da forbundets forhandlere besøgte det sønderjyske slagteri og fik en kantinedialog med medarbejderne, når de holdt pause fra den tempofyldte slagtning af de omkring 5.000 søer, som ugentligt udstøder deres sidste skrig i Skærbæk.
Og så kunne man også konstatere, at efterløn, fedt- og giftskatter og forbundsformand Ole Wehlasts deltagelse i stormødet om fødevareproduktionens fremtid aftenen før var emner, som optager sønderjyske slagteriarbejdere.
21. september 2011
Nyhed
OK 2012 Skærbæk kender utrygheden
Antallet af medarbejdere mere end halveret på et par år på det sønderjyske soslagteri