Nyhed

Fødevareforbundet NNFs ansatte på gaden

Det ellers meget konservative Frederiksberg tog pænt imod de ansatte fra Fødevareforbundet NNFs forbundshus, der var på gaden med materiale om forringelserne for de ledige. Selv kulturminister Per Stig Møller (K) tog pænt imod en flyer

Det ellers meget konservative Frederiksberg tog pænt imod de ansatte fra Fødevareforbundet NNFs forbundshus, der var på gaden med materiale om forringelserne for de ledige. Selv kulturminister Per Stig Møller (K) tog pænt imod en flyer.

Af Emilia Maria van Gilse

Der var kamp om vælgerne foran Frederiksberg Centeret denne eftermiddag. Men der var også noget for enhver smag.

På den ene af Falkoner Allé stod en gruppe ansatte fra Fødevareforbundet NNF og delte flyers ud om forringelserne på dagpengeområdet. De var i godt selskab sammen med SFs Özlem Sara Cekic, der delte suppe ud, mens hun diskuterede politik.

Og på den anden side stod en stor gruppe journalister og tog billeder af den konservative leder Lars Barfoed, der sammen med partifællen kulturminister Per Stig Møller, fik sig en snak med de forbipasserende.

Og selvom man kunne frygte, at det ville være at stikke hovedet ind i løveburet, når de ansatte i forbundet uddelte flyers, der kritiserer den borgerlige regerings halvering af dagpenge perioden i den konservative højborg Frederiksberg, så tog langt de fleste rigtig pænt mod flyeren.

Ja, selv Per Stig Møller fik sig en snak med en af de ansatte.

Heidi giver flyer til Per Stig.jpg

Se Fødevareforbundet NNFs flyer om forringelserne på dagpengeområdet