Efter grundige juridiske undersøgelser er Fødevareforbundet NNF og FOA nu klar til at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg med erstatningskrav, hvis VKORs efterlønsforringelser vedtages.
Af Pia Rosager
Fødevareforbundet NNF og FOA har allieret sig med Danmarks mest anerkendte menneskerettighedsadvokat , Tyge Trier og varsler nu erstatningssag mod den danske stat, hvis Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikales efterlønsreform vedtages, som den er skitseret, efter folketingsvalget på torsdag.
-Efterlønsreformen er så voldsomt et indgreb i den personlige ejendomsret til pensionsmidler – især for de ældste årgange, der har sparet op længe, har planlagt deres liv efter at kunne gå på efterløn og måske er voldsomt slidt ned efter et langt arbejdsliv, at vi er klar til at gå hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen, hvis det bliver nødvendigt, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
-Der er tale om en fuldstændig udhuling af efterlønnen, når man både forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år, tvinger danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og tager op til halvdelen af efterlønnen fra alle dem, der har sparet op til pensionen ved siden af med de nye modregningsregler, siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.
Forbundsformændene anerkender til fulde statens ret til at justere i efterlønsordningen, som det for eksempel blev gjort i 2006. Men VKORS bebudede forringelser får denne gang så voldsomme konsekvenser for de ældste i ordningen, at de mener politikerne går over stregen. Og med den reelle risiko for et politisk flertal for efterlønsforringelserne efter folketingsvalget på torsdag, har de to forbund derfor valgt, at de er klar til at gå rettens vej for at sikre medlemmernes ret til efterløn.
- Selv om det skulle lykkes VKOR at slå efterlønnen politisk ihjel, vil den leve videre juridisk indtil den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har talt, siger forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF.
Og ifølge den internationalt anerkendte menneskerettighedsadvokat , Tyge Trier er der en reel risiko for at politikerne kommer til at påføre den danske stat et stort erstatningskrav, sagsomkostninger og en uafklaret situation, der kan trække ud i årevis.
-Retten for den enkelte til efterløn er en ejendomsret, som er beskyttet i henhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention. Indgreb i eksisterende ordninger med voldsomme forringelser for den enkelte af deres efterlønsordning skal herefter være proportionale og rimelige. Den danske stat har en skønsmargin i henhold til Menneskeretsdomstolens praksis, men retspraksis er i udvikling og der er risiko for, at enkeltpersoner, som rammes på en særlig uproportional måde økonomisk og socialt, får deres rettigheder under konventionen krænket. En retssag anlagt af en konkret berørt person synes velbegrundet, siger advokat Tyge Trier.
Han støtter blandt andet sin vurdering på flere domme, der er afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden 2006.
Tyge Trier understreger, at Menneskerettighedskonventionen naturligvis giver de danske politikere ret til at foretage visse ændringer og justeringer, men at danskere, der har været i ordningen gennem en længere årrække kan få krænket deres ejendomsret i henhold til det såkaldte proportionalitetsprincip, hvis tilbagetrækningsreformen konkret udmøntet fører til meget voldsomme og urimelige konsekvenser for den enkelte person.
En mulig kommende retssag vil derfor også blive rejst som en såkaldt prøvesag på vegne af et konkret medlem mod den danske stat.
Tyge Trier har ført omkring 30 sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Blandt andet den meget omtalte ”Blødersag”, hvor en gruppe blødere blev smittet med hiv-virus via blodtransfusioner. Den sag tabte Danmark.
Professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketcher mener ydermere at Folketinget krænker danskernes ejendomsret, hvis det afvikler efterlønnen uden at yde fuld erstatning, således som det også fremgår af den danske Grundlov.
-Efterlønsbidraget er utvivlsomt lønmodtagernes ejendom, ikke statens. Statens bidrag er et led i ordningen og har motiveret opsparingen. Derfor kan regeringen ikke slippe af sted med blot at love danskerne, at de kan få udbetalt det bidrag, de selv har sparet op. Danskerne er også berettigede til den forrentning og det afkast, deres opsparing kunne have givet dem, hvis de havde haft sat pengene i en anden pensionsopsparing, konkluderer Kirsten Ketscher.
For yderligere informationer kan pressen kontakte:
Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA på mobil: +45 40 18 42 81
Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF på mobil: +45 40 34 07 66
