Nyhed

Bevar efterlønnen

Det er sidste chance for at bevare efterlønnen. Det var budskabet da Fødevareforbundet NNF tidligt i morges var på gaden med flyers til vælgerne

Af Emilia Maria van Gilse

Mens morgensolen langsomt steg op over Frederiksberg Centeret var forbundsformand Ole Wehlast og en gruppe ansatte fra forbundshuset på gaden, for at gøre vælgerne opmærksomme på, at det er sidste chance for at bevare efterlønnen.

Flere stoppede op og fik en snak om, hvorfor det er vigtigt at bevare efterlønnen af hensyn til de medarbejdere, der har haft et langt og slidsomt arbejdsliv.

Uddelingen af flyers er led i en landsdækkende kampagne, hvor de tre fagforbund Fødevareforbundet NNF, 3F og FOA gør vælgerne opmærksomme på, at det er nu, der skal reageres, hvis efterlønnen skal bevares.

Udover at møde vælgerne på gader og stræder, har Fødevareforbundet NNF indrykket annoncer i MetroXpress og 24Timer med samme budskab; Bevar efterlønnen.

I eftermiddag går forbundet igen på gaden for at sprede budskabet.

Læs mere om den fælles uddelingsdag

Stemningsbilleder:

ole og arbejder.JPG

erling og mand.JPG

dame.JPG