OK-bussen indledte mandagen med et besøg hos Trianon på Amager
Af Poul Damgård
OK-bussen indledte sidste dag på rundturen med et morgenbesøg hos Trianon på Amager. Men selv om forbundsfolkene var tidligt på færde, var de fleste af de 35 medarbejdere gået hjem til morgenluren. De møder nemlig kl. 19 om aftenen, så der blot er nogle enkelte på job til at håndtere den natlige produktion af kager og brød, som hver dag leveres en gros til butikker og virksomheder rundt om i landet.
Med tillæg for natarbejde ligger lønnen omkring 225 kroner i timen, fortæller tillidsrepræsentant Klaus Eriksen.
Alligevel er han ikke i tvivl om, hvad kollegerne vægter højest ved de kommende overenskomstforhandlinger:
-Det er lønnen, de bekymrer sig om.
-Mange har arbejdet her i mange år, og under alle omstændigheder er de vant til hurtigt at finde et andet arbejde, hvis de bliver ledige. Så det er ikke uddannelse eller længere opsigelser, men lønnen de taler om, siger Klaus Eriksen.