Af Emilia Maria van Gilse
Hvis den tidligere regerings tilbagetrækningsreform - med en gradvis afskaffelse af efterlønnen – bliver gennemført, betyder det, at de kommende generationer af ufaglærte og faglærte arbejdere kan se frem til skulle være omkring 55 år på arbejdsmarkedet. Det stiller nye krav til et godt arbejdsmiljø, mener Fødevareforbundet NNF.
I Politiken i dag kræver LO-sekretær Ejner Holst flere penge til Forebyggelsesfonden. Men det er ikke nok, mener forbundets arbejdsmiljøkonsulent Tommy Jensen:
-Der skal sættes markant ind for at forbedre arbejdsmiljøet i de forskellige brancher. Jeg mener derfor, at det er helt afgørende, at der bliver kanaliseret midler direkte ud til branchearbejdsmiljørådene.
-I de kommende år skal der iværksættes en række initiativer, der kan højne arbejdsmiljøet og være med til at modvirke nedslidning, og disse initiativer skal naturligvis tage udgangspunkt i de konkrete brancher. Derfor skal der afsættes flere midler til netop branchearbejdsmiljørådene, fastslår Tommy Jensen.
Penge at spare
I 2010 regnede LO sig frem til, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster samfundet 64 milliarder kroner. Tommy Jensen frygter, at det i forvejen meget høje tal kan risikere at stige yderligere, når nedslidte medarbejdere ikke længere kan trække sig tilbage til den delvist selvfinansierede efterløn:
-I dag har medarbejdere mulighed for at trække sig tilbage på efterløn, når kroppen begynder give op. I fremtiden vil de skulle holde 10 år mere, og jeg frygter, at det bliver 10 dyre år for samfundet. På den lange bane vil samfundet kunne spare en række udgifter til nedslidte medarbejdere, hvis de investerer i et bedre arbejdsmiljø. Politikerne har altså et klokkeklart økonomisk incitament i at forbedre arbejdsmiljøet. Det incitament har i princippet altid været der, men det bliver endnu klarere, når efterlønnen fjernes, mener Tommy Jensen.
Medarbejder krav
Fødevareforbundet NNFs overenskomstforhandlere har netop været på rundtur hos omkring 8.000 af de medarbejdere, der skal have fornyet deres overenskomst næste år. Og ude på arbejdspladserne spekulerer medarbejderne også på, hvordan de skal kunne holde til blive i deres job, til de nærmer sig 70 år.
Flere yngre slagteriarbejdere udtrykker bekymring for, hvordan de skal kunne klare at stå ved slagterbåndet til de runder 70 år, når de kan se, hvor hårdt deres kolleger på 60 år har det. Deres krav til forhandlerne var derfor blandt andet at få sat fokus på arbejdsmiljøområdet.
