Efter måneders ventetid er højesteretsdommer Poul Søgaard endelig kommet med sin afgørelse i den faglige voldgift mellem Fødevareforbundet NNF og COOP. Sagen var for retten i november 2010.
Afgørelsen giver hverken forbundet eller COOP fuldt medhold, men sender i stedet parterne tilbage til forhandlingsbordet og slår fast, at der ikke skal anlægges flere voldgifter.
Forbundssekretær Flemming Mogensen tager dommen til efterretning:
-Dommen giver os kun en mulighed; nemlig at mødes ved forhandlingsbordet og blive enige om en ny overenskomst dér. Så det er det, vi gør! Vi er allerede blevet enige med COOP om en forhandlingsdato. Vi mødes d. 28. marts og håber på at kunne få en overenskomst på plads så hurtigt som muligt, siger Flemming Mogensen.
Sagens forløb
Højesteretsdommer Poul Søgaards afgørelse sætter et foreløbigt punktum i et meget langt forløb.
Foråret 2009: Overenskomsterne mellem Fødevareforbundet NNF og COOP udløber
Maj 2009: COOP ønsker sammenligningsgrundlaget ændret fra BKD og DMS til Dansk Erhverv
Januar 2010: Striden om sammenligningsgrundlaget kommer for Arbejdsretten
Marts 2010: Arbejdsretten afgør, at forbundets overenskomster med COOP skal sammenlignes med forbundets overenskomster med Dansk Erhverv
Juni 2010: Forhandlingerne bryder sammen, fordi Fødevareforbundet NNF ikke mener, at COOP per automatik blot kan kopiere overenskomsten med Dansk Erhverv. Forbundet anlægger derfor en faglig voldgift.
November 2010: Parterne mødes til faglig voldgift med højesteretsdommer Poul Søgaard som opmand
Marts 2011: Den faglige voldgift giver ikke direkte nogen af parterne fuldt medhold, og sender dem i stedet tilbage til forhandlingsbordet
Læs tidligere artikler om sagen
COOP: Venter fortsat på afgørelsen (d. 26/1-2011)
COOP: Afgørelse inden jul(d. 17/11-2010)
Nyt om COOP(d. 24/9-2010)
OK 2010: Voldgift skal afgøre den sidste knast i COOP-forhandlingerne(d. 24/6-2010)
OK 2010 COOP forhandlinger genoptages(d. 23/6-2010)
OK 2010: Pause i forhandlingerne med COOP(d. 28/5-2010)
OK 2010: COOP forhandlinger genoptages(d. 20/5-2010)
OK 2010: Forhandlingerne med COOP brudt sammen(d. 26/3-2010)
OK2010: Nyt møde med COOP(d. 24/3-2010)
Overenskomster med COOP skal sammenlignes med Danske Erhverv(d. 2/3 - 2010)
Alle gode gange 3( d. 8/1-2010)
COOP-afgørelse udsat igen(d. 12/11-2009)
COOP-ansatte er frustrerede(d. 11/9-2009)
Afklaring mellem Fødevareforbundet NNF og COOP til november (d. 2/9-2009)
OK forhandlinger standet i arbejdsretten (d. 29/5-2009)
Iskolde forhandlinger med COOP (d. 19/5-2009)
OK-forhandlinger med COOP på vej i arbejdsretten (d. 7/5-2009)