Nyhed

Mejeriet satser hårdt på de bløde værdier

Det gode arbejdsmiljø på Esbjerg Mejeri bygger på den sociale kapital

Det gode arbejdsmiljø på Esbjerg Mejeri bygger på den sociale kapital

Esbjerg Mejeri har fundet opskriften på at kombinere konkurrenceevne og medarbejdertrivsel. De seneste par år har ledelse og medarbejderrepræsentanter ved fælles målrettet indsats skabt mange resultater indenfor det fysiske og ikke mindst psykiske arbejdsmiljø.

Den positive udvikling har blandt andet givet sig udslag i, at Esbjerg Mejeri for anden gang i træk er røget til tops på Arlas interne barometer over medarbejdernes trivsel.

Indsatsen er blevet bemærket uden for Esbjerg og Arla. I forbindelse med den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april var mejeriet en af de arbejdspladser, der fik en særlig påskønnelse fra LO.

Den sociale kapital
Fundamentet for resultaterne er social kapital og involvering af medarbejderne. Fællestillidsrepræsentant Carsten Hjorth satte til flere ord på begrebet ”social kapital”.

- Det handler om tillid, retfærdighed og samarbejdsrevne. Informationsniveauet er øget betydeligt. Den daglige dialog, hvor stort som småt bliver drøftet, bliver nu taget mere seriøst. Vi har en stor åbenhed i det daglige samspil og tillid til, at det man sætter i gang, tager man også hånd om, sagde Carsten Hjorth.
Som et eksempel nævnte han, at medarbejdere deltager i næsten alle forandringsprocesser og projekter.

- Siden vi begyndte at indføre LEAN for tre år siden, har med arbejderne været involveret i hele processen.
Medarbejdernes tillidsrepræsentanter og ledelsen mødes fast hver fjortende.

- Vi fortæller hinanden, hvad der rør sig i stedet for, tingene ligger og vokser sig større. På den måde signalerer vi, at vi i fællesskab tager hånd tingene, sagde Carsten Hjorth

På en ordentlig måde
Retfærdighed er en anden del af virksomhedens sociale kapital.

- Gennem den tætte dialog har vi har opnået en tillid til hinanden. Vi ved og om, at der bliver taget hånd om tingene på en retfærdig måde, og vi ved, det sker i henhold til Arlas og vores egne politikker og retningslinjer.
Carsten Hjort sagde, at Esbjerg Mejeri befinder sig i en brydningstid, hvor en kulturændring stille og roligt finder sted.

- Som ansatte er vi først ved at lære at have indflydelse og medbestemmelse. Det kræver nye kvalifikationer og kompetencer, som ledelsen skal lære, at vi har opnået.

- Alting er ikke rosenrødt. Vi har stadig mange udfordringer. Nogle ting tager bare længere tid at ændre, speciel når det handler om adfærd og vaner. Det er min fornemmelse, at vi i det rigtige tempo bevæger os i den rigtige retning. Når det gælder samarbejde, befinder vi os på et højere niveau end for få år siden. Den tid er der ikke mange kollegaer, som ønsker tilbage til.

Carsten Hjorth betegnede mejeriets ledelse som meget åben og imødekommende i forhold til den nye vej, blandt andet fordi den ikke kun kan aflæses i trivselsundersøgelsen, men også på den økonomiske bundlinje.

I en højere enhed
LO sekretær Ejner Holst udtrykte stor respekt for den indsats, som ledelse og medarbejdere på Esbjerg Mejeri udfører i fællesskab.

- I har formået at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeres indsats i forhold til arbejdspladsens sociale kapital er utrolig flot, sagde Ejner Holst, da han overrakte det synlige bevis på LO’s anerkendelse.

Læs mere om arbejdsmiljøindsatsen på Esbjerg Mejeri:

Sygefraværspolitik involverer hele virksomheden(d. 18/10-2010)

Årets rummelige virksomhed(d. 25/11 - 2010)