Alle dem, der holder af Emmerys gourmet-brød kan ånde lettet op. Bagerkæden gik i betalingsstandsning tidligere på året, men i går kom det frem, at de 23 bagerbutikker i København og Århus bliver overtaget af to nye investorer Hans Henrik Preisler og Thomas Knaack. Førstnævnte er ejer af DPI Gruppen, mens sidstnævnte er uddannet advokat og de seneste 10 år har beskæftiget sig med corporate financing.
Afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, Henrik Tonnensen, glæder sig over den positive melding:
-Det er naturligvis en god nyhed for de berørte medarbejdere, men det er også positivt for faget, at denne type innovative og kvalitetsbevidste virksomheder oplever.
En af de to investorer, Thomas Knaack,bliver ny direktør for Emmerys, og Mads O. Krage, der tidligere har været direktør for Netto, er blevet indsat som bestyrelsesformand.