Nyhed

En fremstrakt hånd til forhandlinger

I forlængelse af den seneste tids forhandlinger omkring eventuel opstart af Danish Crown Sdr. Borup, ønsker Tillidsmandskollegiet med et åbent brev til Danish Crown at række hånden frem til virksomheden og anmode om nye forhandlinger

Status nu er, at rammeaftalen og akkordsystemet er tilbudt anvendt på de arbejdsoperationer, der umiddelbart er egnet hertil, lig det man kender fra andre DC afdelinger. Øvrige medarbejdere aflønnes på baggrund af anden lønaftale.

På et tillidsmandsmøde i Horsens blev det besluttet at forsøge at komme i en fornyet dialog med ledelsen i Danish Crown omkring lønforholdene for medarbejderne i Sdr. Borup.

Det har vist sig umuligt at få indført rammeaftalen på hele afdelingen i Sdr. Borup, og DC Hadsunds medarbejdernes ønske herom kan således ikke indfries.

Tillidsfolkene har på denne baggrund accepteret afvisningen af rammeaftalen som generel aflønning på en evt. ny opstartet afdeling i Sdr. Borup, og vil gerne inden for de rammer, der er udmeldt af virksomheden, der ifølge Danish Crown selv skulle sikre en løn på mellem 159 og 175 kr. pr. time, have forhandlingerne genoptaget.

Selvfølgelig er der store knaster, og principielle ting der skiller os ad, men ikke uovervindelige, og parterne skylder hinanden at gøre et sidste forsøg inden beslutning om evt. opstart af afdelingen i Sdr. Borup, besluttes af Danish Crowns bestyrelse den 11. august 2011.


På TR’s vegne Hans Søgaard Hansen

______________________________________________________________________________________________

Læs mere om flytningen af DC Hadsund til Sdr. Borup:

Fandme nej(30/6-2011)

Slagteriarbejdere gået hjem (24/6-2011)

DC lukker Hadsund(20/12-2010)