Det er næsten synd for deltagerne, at de er så optagede af deres arbejde. For det skorter ikke på imponerende udbrud fra de mange besøgende – primært folkeskolens afgangsklasser – der går forbi standene, hvor bager-, konditor- og detailslagtereleverne tryller almindelig ingredienser om til rene kunstværker.
Torsdag skulle både bager- og konditorelever fremstille blikfang, mens detailslagterne blandt andet skulle vise en disk fuld af convenience-food (mad, der kan tages med hjem og tilberedes med det samme)
Bagerelevnes blikfang
Peter Vang Høyer Grau, Nordborg BageriNatasha Tornbjergh, Det helt rigtige bageri
Konditoreelevernes blikfang

Camilla Winther, Torvekonditoriet Mark Nicolaj Hermann, Gistrup Bageri
Slagternes disk
Maj Pedersen, Løvbjerg Viborg Kenny Mundt Holberg, Slagter Jacob Nielsen, Kalundborg
I dag står den blandt på petit fours og blomsteropstillinger for konditorelevernes vedkommende, mens bagereleverne skal koncentrere sig om forskellige brødtyper. Detailslagterne skal bruge tiden på at fremstille rullepølse, og så er der en joker i ærmet....
Imponerende niveau
Det er ikke kun publikum, der følger med i elevernes arbejde. Og så undervisere, arbejdsgivere og ikke mindst dommerne snuser rundt og kigger eleverne over skuldrene. Ifølge forbundssekretær Flemming Mogensen bliver de ikke skuffede. Han vurderer nemlig niveauet til at være imponerende højt:
-For både bager- og konditorkonkurrencen gælder det, at eleverne virkelig er gået ned i detaljerne. Selv de mindste små detaljer står knivskarpt. For konditorernes vedkommende vil jeg sige, at niveauet er så højt, at vi sagtens kan gøre os gældende i de internationale konkurrencer.
Samtidig mener han, at omgivelserne hjælper med at få eleverne til at præstere deres ypperste:
-De plejer at holde konkurrencer for sig selv, og jeg tror faktisk, at det betyder noget, at de nu konkurrerer samtidig med 35 andre fag. Det skærper konkurrencen – selvom de forskellige fag selvfølgelig ikke direkte har noget med hinanden at gøre.
Detailslagterkonkurrencen tiltrækker sig en del opmærksomhed fra de besøgende. Og det er der god grund til, for eleverne tryller den ene lækre ret frem efter den anden.
Konsulent i Fødevareforbundet NNF Birger Pedersen er meget tilfreds med det eleverne har leveret:
-Jeg er først og fremmest rigtig stolt over deres resultater indtil videre. Det er nogle utroligt flotte ting vi har set, og der er ikke nogen tvivl om, at de unge elever nok skal bringe detailhandlen fremad. Det tegner rigtig godt for fremtiden, konstaterer Birger Pedersen.
Fakta om DM i Skills
For første gang nogensinde er erhvervsuddannelserne gået sammen om at afholde et fælles Danmarksmesterskab; DM i Skills.
Indenfor 23 forskellige fag dyster elever om titlen som Danmarks bedste. Herudover viser eleverne indenfor yderligere 13 fag, hvad de kan.
Deltagerne er alle gået videre fra lokale og regionale mesterskaber.
Bag DM i Skills står Skills Danmark, der i mange år har sendt unge fra erhvervsuddannelserne videre til WorldSkills – VM for erhvervsuddannelser. Næste gang det afholdes er til oktober 2011 i London.
Fødevareforbundet NNF har elever med i tre konkurrencer; bager, konditor og detailslagter. Det er dog kun vinderen af konditorkonkurrencen, der går videre til WorldSkills. De to andre fag, er nemlig endnu ikke en del af WorldSkills…