Nyhed

Det var da på tide!

Forbundsformand Ole Wehlast hilser folketingsvalget velkomment.

Af Poul Damgård

-Det var på tide!

Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra forbundsformand Ole Wehlast til meddelelsen om, at der skal være folketingsvalg den 15. september.

-Jeg ser frem til at få vælgernes dom over den politiske linje, der har været ført de senere år. Jeg håber virkelig, der bliver rettet op på den planlagte underminering af efterlønnen og de urimelige nedskæringer, der er gennemført over for de ledige, siger Ole Wehlast.

-Den nuværende regering har spilet fallit. Det gælder både i den økonomiske politik, og over for arbejdsmarkedet. Vi har brug for en ny politik, og det kræver et andet politisk flertal, siger formanden for Fødevareforbundet NNF.