Af Claus Gjedsig
Louise Møller Pedersen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et pilotprojekt om østeuropæiske arbejdsmigranters arbejdsforhold i Danmark. Hun har blandt andet interviewet slagteriarbejdere fra Østeuropa, der i dag arbejder på et dansk slagteri.
Disse slagteriarbejdere er lovet hundrede procent anonymitet, fordi de er bange for konsekvenserne af, hvad de fortæller.
- Da jeg skulle udspørge dem, havde 12 lovet af komme. De otte blev væk. Dagen før havde de sagt til deres tillidsmand, at de ville komme. Jeg tror, de var skræmte og meget utrygge. Den samme opfattelse har tillidsmanden, der mener, de blev væk på grund af frygt for konsekvenserne. De har en lav tillid og frygt for at miste deres arbejde.
Intet netværk
- Desuden er det mit indtryk, at mange migranter kun har meget begrænset kendskab til det danske samfund, samt har en helt anden kulturel baggrund og i øvrigt ikke noget netværk til at beskytte dem. Derfor er de langt mere nervøse, end vi andre vil være i samme situation. I denne fase har jeg været meget glad for mit samarbejde med Fødevareforbundet NNF, fortæller forskeren Louise Møller Pedersen, der er cand.scient.adm. og ph.d.-studerende. Hun har udgangspunkt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
Louise Møller Pedersen har koncentreret sig om slagteri, industri, landbrug og bygge og anlæg, fordi østeuropæiske arbejdere ofte arbejder indenfor disse brancher. Endvidere er der også en højere hyppighed af arbejdsskader indenfor disse brancher.
Begrænset viden
- I efteråret 2010 var der omkring 63.000 registrerede østeuropæiske arbejdere i Danmark. De kommer primært til Danmark på grund af den store lønforskel, der eksisterer mellem Danmark og deres hjemland. Eksempelvis kan polakker, bl.a. inden for slagteribranchen, tjene fire til fem gange mere end de kan i deres hjemland.
Louise Møller Pedersen siger, at arbejdsmigranterne har begrænset viden omkring danske arbejdsforhold, bl.a. overenskomst og fagforening.
- Deres sprogkundskaber generelt dårlige, og det besværliggør deres kendskab til det danske arbejdssystem og deres arbejdsmæssige rettigheder, f.eks. ved afskedigelse, for lav løn eller ved manglende udbetaling af overarbejdstimer. Sprogbarrierer gør, at de forsøger at udmærke sig på andre områder for ikke at miste deres job. Det kan bl.a. udmønte sig i en højere risikovillighed og større villighed til at tage overarbejde uden at klage.
Så ikke sin nyfødte søn
- Men, siger hun, de udenlandske arbejdere er netop i Danmark for at tjene penge og har således ikke noget imod overarbejde.
Louise Møller Pedersen fik mange uventede svar.
- Det var f.eks. slagteriarbejderen, der først så sin nyfødte søn efter tre måneder, fordi han ikke turde spørge om fri. Et andet overraskende eksempel var en ansat, som blev spurgt, om han kendte til arbejdsulykker på virksomheden, og sagde, at det gjorde han ikke. Her kunne SU-repræsentanten imidlertid fortælle, at han havde stået ved siden af en kollega, som en måned tidligere havde været udsat for en ulykke. De fortier altså sådanne historier af frygt.
- Et tredje eksempel er, at de helt tydeligt ikke er opmærksomme på deres ret til at få overarbejde varslet i tilstrækkelig tid og heller ikke kræver denne ret. De synes at være indforstået med, at ”man da stiller op, når firmaet har brug for det”. Her skal vi dog huske deres store økonomiske incitament for arbejdet.
Louise Møller Pedersen har sat fokus på tre ting: De udenlandske arbejderes arbejdsvilkår og arbejdsmentalitet, deres holdning til sikkerhed og deres forhold til ledelsen og deres arbejdskolleger.
- Ud fra mine interviews ses en tendens til, at arbejdet kan have indflydelse på deres nedslidning og potentielle risiko for arbejdsulykker. De vil gerne vise gode arbejdsevner, da de for alt i verden ikke vil miste deres arbejde. Derfor finder de sig i et højt arbejdstempo, de klager ikke over deres arbejdsvilkår og er mere føjelige end deres danske kolleger, som Louise Møller Pedersen udtrykker det.
Er bange
- Det kan have mange årsager. En forklaring er, at disse arbejdere ofte ikke er fastansatte og bange for at miste deres arbejde. En anden forklaring er, at de i højere grad end deres danske kolleger er autoritetstro over for deres ledere. De er mere konfliktsky og siger ikke ledelsen imod. Et tredje element kan være, at arbejderne er vant til dårligere arbejdsvilkår.
Det er Louise Møller Pedersens plan, at dette pilotprojekt skal danne grobund for videre forskning om østeuropæiske arbejderes arbejdsvilkår og potentielle arbejdsskader i 2011.
- Men sådan et projekt koster en del penge. Derfor skal jeg gennem Arbejdsmedicinsk Klinik nu til at søge bl.a. fagforeninger, fonde og lignende om penge. Med de oplysninger, der er kommet frem i dette pilotprojekt mener jeg, at der er behov for et større forskningsprojekt, siger Louise Møller Pedersen.
