Nyhed

SÅ får de - snart - en overenskomst!

Aftale for COOP-området forventes på plads om få dage.

En overenskomst for de butiksansatte i COOP vil falde på plads på tirsdag, den 12. april. Det forudser en af topforhandlerne fra Fødevareforbundet NNF, forbundssekretær Flemming Mogensen.

Tirsdag mødes repræsentanter for forbundet og COOP, og så skulle den årelange tvist om overenskomsten altså blive gjort klar til afstemning.


De COOP-ansatte har også ventet længe på en ny overenskomst. Nemlig siden foråret 2009, hvor overenskomsten egentlig udløb. Uenighed mellem COOP og Fødevareforbundet NNF om, hvilke rammer der skulle forhandles ud fra, har trukket forløbet så meget i langdrag. Først her i begyndelsen af marts faldt en kendelse ved faglig voldgift, som satte gang i forhandlingerne.

Den ny overenskomst vil således gælde for perioden tilbage fra 2009 og frem til 2012.