Af Pia Rosager
Det er alt for nemt for virksomhederne at gamble med medarbejdernes helbred og sikkerhed i ly af den økonomiske krise. Alt for nemt at presse de ansatte på farlige arbejdspladser til tavshed, fordi de ansatte frygter fyring, hvis de kaster kritisk lys på arbejdsmiljøet. Og alt for nemt for virksomhederne at slippe for kontrolbesøg og sanktioner fra de nationale kontrolinstanser. Her bliver der nemlig også skåret mere og mere ind til benet - især i lande med borgerlige/liberale regeringer.
Sådan lød de forstemmende og enslydende meldinger fra LO-repræsentanter fra Europas hovedstæder, da de var samlet til den 10. Europæiske Hovedstadskonference i Athen den 16. - 18. september.
Udlændige, kvinder, unge og ældre hårdest ramt
Én efter én tegnede LO-repræsentanterne et dystert billede af arbejdsgivere, der skruer op for arbejdstempoet og ned for sikkerheden overalt i Europa.
Færre hænder presses til at producere stadig mere - ofte uden den nødvendige uddannelse. Og arbejdsulykker, nedslidning, sundhedsskadelig kemisk og biologisk påvirkning og stress på arbejdspladserne stiger alarmerende i kølvandet på den økonomiske krise.
Værst går det ifølge LO-organisationerne ud over den uorganiserede og underbetalte udenlandske arbejdskraft fra især Østeuropa, kvinderne, unge og folk over 55 år.
Slipper afsted med at bryde loven
Og det er især de små og mellemstore virksomheder der i stigende grad ser stort på love og regler og slipper af sted med det, fordi de kontrollerende myndigheder ikke har ressourcer til tilstrækkelig kontrol.
I Rom kan virksomheder ifølge fagforeningerne for eksempel nu spekulerer i, at de kun vil få kontrolbesøg hvert 25. eller 30 år– og kun hvis virksomheden selv betaler kontrollørens rejseudgifter.
Men også de store virksomheder med sikkerheds- og tillidsrepræsentanter og fornemt nedfældede CSR-kodeks om virksomhedens sociale ansvar sparer i stigende grad på sikkerhedsforanstaltningerne. Sikkerhed på arbejdspladsen bliver her i krisen ikke længere betragtet som en langsigtet investering, men en belastende omkostning, der skal spares ind til benet her og nu.
Nedskæringer i dansk kontrol
Ifølge Henrik Tonnesen, formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne og medlem af LO Storkøbenhavns forretningsudvalg er der stadig nogenlunde arbejdsmiljø på en stor del af de storkøbenhavnske virksomheder.
Men den uregulerede del af arbejdsmarkedet - især i bygge- og anlægssektoren og i restaurant- og hotelbranchen har udviklet sig alarmerende. Her er der ofte hverken sikkerheds- eller tillidsrepræsentanter. Og arbejdsgiverne følger sjældent gældende lovgivning.
Og Henrik Tonnesen kritiserer VK-regeringens nedskæringer af Arbejdstilsynet.
- Den borgerlige danske regering har reduceret Arbejdstilsynet med 175 medarbejdere og i stedet skabt en fond til forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer på danske arbejdspladser. Ressourcer fra fonden kan kun søges af virksomheder. Det er med vores øjne et stort handicap, fordi vi gennem mange år har haft stor succes med den danske model, hvor parterne på arbejdsmarkedet samarbejder om problemerne.
Bider smerter i sig
I 2009 var der 44 dødelige ulykker på danske arbejdspladser og 42.561 rapporterede arbejdsulykker. Og Henrik Tonnesen påpeger, at antallet af arbejdsulykker sandsynligvis er højere end det rapporterede.
-Vi oplever ofte at arbejdere, der er udsat for arbejdsulykker og farligt arbejdsmiljø undlader at rapportere det af frygt for en fyreseddel. Ofte kommer de ansatte først frem med problemerne, hvis arbejdspladsen lukker, de er blevet fyret eller helt slidt ned, siger Henrik Tonnesen.
Pres på regeringer og EU
De europæiske hovedstæders LO-organisationer vedtog på mødet i Athen en resolution, der sætter arbejdsmiljøet i højsædet i de europæiske fagforeninger og deres samarbejde.
Resolutionen lander samtidig på bordet hos regeringerne rundt om i Europa og hos EU's politikere med krav om, at det pressede arbejdsmijø sættes øverst på den politiske dagsorden.
