Nyhed

OK 2010: Pause til søndag eftermiddag

Efter knap 18 timers forhandlinger har Fødevareforbundet NNF og DI besluttet at holde pause.

Fødevareforbundet NNF og DI tager en pause i forhandlingerne om en ny overenskomst for de ansatte på slagteriområdet og det fødevareindustrielle område.

Parterne har forhandlet siden onsdag d. 3. marts. Og efter et knap 18 timers langt forhandlingsmøde,besluttede parterne tidligt lørdag morgen at holde en pause.

Forhandlingerne er indtil videre skredet langsomt fremad, men parterne er nu nået til de mere vanskelige dele af forhandlingerne, nemlig spørgsmålet om løn til slagteriarbejderne. Der er dog ikke tale om et sammenbrud i forhandlingerne, men blot en pause, hvor begge parter kan tænke sig om og rådføre sig med deres bagland.