Nyhed

Tak for i går

Sammen med tusinde og atter tusinde af folk, deltog Fødevareforbundet NNF i gårsdagens demonstration på Christiansborgs Slotsplads mod regeringens Genopretningspakke. Fødevareforbundet NNF takke alle, der mødte op og viste deres utilfredshed

Af Emilia Maria van Gilse, foto Søren Zeuth

Der var trængsel på indfaldsvejene til København i går. Fra hele landet kom busser kørende, fyldt med danskere, der ville vise deres utilfredshed med VKO’s såkaldte Genopretningspakke. Demonstration var arrangeret af LO og FTF.

Også medlemmer af Fødevareforbundet NNF valfartede til hovedstaden.
Knap 200 mødtes forud for demonstrationen med 3F i Fælledparken, og i et imponerende optog – ført an af forbundsformændene fra Fødevareforbundet NNF og 3F – gik de fra Fælledparken til Christiansborg Slotsplads.

Foran Folketinget var omkring et halvt hundredetusinder samlet (politiet siger 40.000, LO siger 80.000).

Forbundsformand Ole Wehlast vil gerne takke alle dem, der brugte deres tirsdag eftermiddag, på at vise, at Genopretningspakken ikke er løsningen på den situation Danmark befinder sig i:

- Det var en stor fornøjelse for mig at stå midt på Christiansborg Slotsplads mellem tusinder af mennesker, der ligesom jeg mener, at regeringen og VKO er på afveje. Det er dejligt at kunne konstatere, at fagbevægelsen fortsat kan samle og mobilisere befolkningen, når en regering træder på de svageste!

Læs mere om gårsdagens demonstration og se flere små film: