Nyhed

DC Sæby: Robotter på slagtekæden

Danish Crown investerer nu omkring 19 millioner kroner i robotter på slagtekæden på slagteriet i Sæby. – Jeg er utrolig glad for den positive udvikling i Sæby, siger tillidsmand Karsten Thomsen.

De 19 millioner kommer fra Danish Crowns egen investeringspulje og fabrikschef Leif Brøndum forventer, at robotter er klar til brug efter sommerferien i uge 38. Man har i forvejen robotter flere steder på slagteriet.

- Der investeres i fremtiden. Robotterne er højteknologiske og skal klippe fortæer og rense halse. Investeringen på slagtekæden kommer ikke til at betyde, at der skal ansættes flere eller afskediges folk, siger Leif Brøndum.

Tillidsmand Karsten Thomsen er glad for, at Danish Crown investerer på slagteriet i Sæby.

- Det er et tegn på, at vores arbejdsplads er sikret. Og det betyder virkelig meget for os, siger han.