Dagbogsberetning fra rygskadet medlem af Fødevareforbundet NNF på aktivering: blev rådet til at tænke sine smerter væk – og nægtede at bygge tårn af skumfiduser og spaghetti!
Af Poul Damgård
Siden nytår har kommunerne fået refunderet 65 procent af sygedagpengene hos staten, hvis den sygemeldte er i aktivering minimum 10 timer om ugen. Ellers refunderes der kun 35 procent.
Det har sat gang i den kommunale aktiveringsindsats for de syge, med mere eller mindre seriøst indhold. Blandt de medlemmer, der mærker det, er 48-årige Ib Larsen, der efter at være ramt at dobbelt diskosprolaps har måttet sande, at jobbet som slagteriarbejder er fortid. Det sætter en méngrad på 12 procent i den skadede ryg og et erhvervsevnetab, som midlertidigt er sat til 20 procent, en stopper for.
I stedet er han nu via Jobcentret i Middelfart Kommune under aktivering med indbygget træning. Her fortæller Ib om nogle af sine oplevelser fra det forløb:
>>Som led i aktiveringen har vi kunnet vælge os ind på forskellige retninger, og jeg har så valgt mindfulness *). Det lød ikke så fysisk hårdt. Noget af det første, vi skulle gøre, var at sidde og ringe med sådan en buddha-klokke. Så skulle vi lægge os ned og mærke vinden. På den måde skulle vi føle, at vi levede i nuet!
Næste dag kom jeg så til at snakke om mine rygsmerter med den unge kvinde, der ledede foretagendet. Dem kunne jeg tænke væk, sagde hun. Det var sådan set ligesom at flytte en kasse. Så kunne man sætte kassen med smerter hen på hylden! Det kunne jeg slet ikke forholde mig til.
Jeg stillede mig så henne ved døren og bad hende stikke en finger ind i dørsprækken. Så kunne hun få lejlighed til at vise, hvordan man tænker smerter væk. Det ville hun dog ikke være med til.
Næste dag ville hun vise mig nogle rygøvelser, som skulle være nyttige for mig. Men hun havde forløftet sig på sit barn og fået et hold i nakken, så det kunne hun ikke, sagde hun. Så det med at tænke smerter væk, er åbenbart ikke helt så enkelt.
Vi går skam også tur. Nede under Lillebæltsbroen. Her har vi spillet kongespil. Bortset fra, at det ikke lige er godt for min ryg at skulle stå sådan og kaste med ting. Så jeg stod over. Det gjorde jeg også forleden, da vi blev sat til at bygge tårne af skumfiduser, hvor der så skulle stikkes spaghetti ind imellem for at holde sammen på det. Det gjaldt om på kortest mulig tid at bygge det højeste tårn. På hold á fire mand. Det kunne jeg sådan set godt holde til. Men det nægtede jeg altså at være med til. Jeg skal ikke stå der til udstilling for skatteydere, der kommer forbi under Lillebæltsbroen og kan se, hvad deres penge går til!<<
Så vidt Ib Larsen, der i øvrigt understreger, at han ved siden af de mere vidtløftige indtryk også har haft gode og relevante oplevelser fra sygeaktiveringen.
Ib Larsens sygedagpenge løber ud i næste måned, hvis ikke der bliver tale om en forlængelse. Samtidig venter han på en arbejdsprøvning. Han vil gerne tilbage i et job, men det bliver ikke som slagteriarbejder. Han bruger mindst to timer hver morgen for at ”få gang” i ryggen, der kræver varme bade og medicin.
Og han har ikke fået fidus til, at smertene kan tænkes væk!
*) Definition på Mindfulness: ”Bevidst nærvær. Det handler om at være fuldt tilstede i det nuværende øjeblik, at være til stede med sanserne åbne, helt opmærksomt på det der sker her og nu, indeni os og uden om os. Mindfulness er en tilstand, hvor sindet bliver stille, den indre dialog stopper, og vi hviler i en form for åben opmærksomhed. Mindfulness medfører ofte en indre oplevelse af flow, livsglæde, forøget energi og overskud”.
