For de flestes vedkommende endte overenskomstforhandlingerne mellem lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne med et forlig. Men for de medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der arbejder under overenskomster mellem forbundet og henholdsvis DI og Dansk Erhverv, er det forligsmandens mæglingsforslag, der er sendt til afstemning. Det skyldes, at det ikke lykkedes parterne at blive enige om en selvstændig overenskomst for områderne.
Eftersom forligene først kom i hus efter d. 12. februar, som parterne havde sat som skæringsdato, foregår afstemningen under forligsmandens afstemningsregler.
Såfremt lønmodtagerne forkaster overenskomstaftalerne, vil en konflikt på arbejdsmarkedet bryde ud søndag d. 25. april.
Fødevareforbundet har udarbejdet et konfliktkatalog, hvor medlemmer og tillidsrepræsentanter detaljeret kan læse om, hvordan de skal forholde sig under konflikten.
Samtidig har forbundet samlet de 10 oftest stillede spørgsmål. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du og dine kollegaer skal forholde sig i forhold til ferie, sygdom, afspadsering, samt hvem der overhovedet vil være omfattet af konflikten.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid læse mere i konfliktkataloget eller henvende dig til din lokalafdeling .
Hvornår kan en konflikt starte?
Det samlede resultatet af urafstemningen offentliggøres af forligsmand Asbjørn Jensen tirsdag d. 20. april 2010 kl. 18.
Hvis over 40 % af de stemmeberettigede har stemt, afgøres afstemningen ved simpelt flertal.
Hvis stemmeprocenten ligger under 40 %, skal et flertal og minimum 25 % af de stemmeberettigede have stemt ”nej”, hvis overenskomstforslagene skal forkastes.
Hvis resultatet bliver et ”nej”, træder konflikten i kraft 5 dage efter offentliggørelsen af resultatet. Altså vil konflikten starte ved midnat søndag d. 25. april.
Hvem er omfattet af en konflikt?
Alle medlemmer, der er ansat på virksomheder, som er dækket af overenskomsterne mellem Fødevareforbundet NNF og henholdsvis DI og Dansk Erhverv, deltager i konflikten.
Medlemmer, der er ansat i skånejob, flexjob eller med løntilskud deltager i konflikten på lige fod med de øvrige medlemmer.
Medlemmer, der er ansat på prøve, deltager i konflikten. Når arbejdet genoptages efter at konflikten er afblæst, forlænges prøvetiden med det antal dage konflikten har varet.
Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt ferie?
Hvis ferien er påbegyndt inden konfliktens start, kan ferien holdes som planlagt.
Det er dog vigtigt at bemærke, at ferien først begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag, og slutter ved normal arbejdstids ophør den sidste feriedag. Ferien kan derfor kun holdes, hvis den er påbegyndt senest samtidig med at konflikten træder i kraft. Hvis konflikten ikke er afblæst, når ferien slutter, går medlemmet i konflikt fra dette tidspunkt.
Medlemmet har ret til at få udbetalt feriepenge. Hvis medlemmet får løn under ferie, har vedkommende ret til at få lønnen udbetalt, også selvom den først kommer til udbetaling under konflikten.
Hvis et medlem har planlagt ferie, der begynder UNDER konflikten, skal ferien udsættes til efter konfliktens ophør. Medlemmet har så krav på at få hele sin ferie varslet på ny.
Dog kan varslet for hovedferien nedsættes til 1 måned og for restferien til 14 dage.
Hvis et medlem har optjent restferie til gode fra det forrige ferieår, skal restferien senest være afholdt 30. april 2010. Hvis dette ikke kan lade sig gøre pga. konflikten, er der efter ferieloven tale om en feriehindring. Det betyder, at man kan få beløbet udbetalt uden at holde ferie.
Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt feriefridage eller fritvalgsdage?
Hvis afholdelsen af feriefridage eller fritvalgsdage er påbegyndt INDEN konfliktens start, kan feriefridage/fritvalgs-dage holdes som planlagt. Hvis konflikten stadig løber efter afholdelsen, deltager medlemmet herefter i konflikten.
Hvis der er aftalt afholdelse af feriefridage eller fritvalgsdage EFTER konfliktens start, må afholdelsen udsættes til efter konfliktens afslutning.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?
Hvis sygdommen er indtrådt INDEN konflikten påbegyndes, skal arbejdsgiveren betale sygeløn frem til tidspunktet for konfliktens ikrafttræden. Det samme gør sig gældende for udbetaling af sygedagpenge.
Under konflikten er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at udbetale hverken sygeløn eller sygedagpenge. I stedet udbetaler kommunen sygedagpenge. Der skal derfor rettes henvendelse til kommunens dagpengekontor.
Hvis medlemmet bliver raskmeldt under konflikten, skal der udbetales konfliktunderstøttelse fra dette tidspunkt.
Hvis sygdom indtræder UNDER konflikten, har kommunen ikke pligt til at betale sygedagpenge. Der vil i stedet blive udbetalt strejkeunderstøttelse.
Hvis medlemmet fortsat er sygemeldt efter konfliktens afslutning, er arbejdsgiveren igen forpligtet til at betale sygeløn. Sygdommen skal i så fald meldes til arbejdsgiveren straks ved konfliktens ophør.
Hvad gør jeg, hvis jeg er på barsel?
Medarbejdere, der er på barsels- eller forældreorlov eller som starter på barselsorlov/forældreorlov under konflikten, har ikke ret til løn fra arbejdsgiveren under konflikten. I stedet skal medlemmer på barsels/forældreorlov kontakte kommunens dagpengekontor, der vil udbetale barselsdagpenge under konflikten. Når konflikten ophører, gælder de sædvanlige overenskomst- og lovbestemmelser igen.
Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt afspadsering?
Hvis du har påbegyndt din afspadsering INDEN konflikten starter, afbrydes denne, når konflikten træder i kraft. Du deltager således i konflikten. Hvis du ikke nåede at holde al din planlagte afspadsering inden konflikten trådte i kraft, kan du afholde den, når konflikten er afblæst.
Hvis du skulle have afspadseret EFTER konflikten er startet, aflyses denne. Du kan altså IKKE afspadsere mens konflikten løber, men skal vente til konflikten er afblæst.
Hvad gør jeg, hvis jeg er ledig og på dagpenge?
Medlemmer, der er ledige før konflikten berøres som udgangspunkt ikke af konflikten.
Medlemmer, der modtager supplerende dagpenge fra a-kassen, men som bliver omfattet af konflikten, kan ikke få dagpenge fra a-kassen, så længe konflikten løber. I stedet vil disse medlemmer modtage konfliktunderstøttelse på lige fod med de andre konfliktramte medlemmer.
Hvis 65 % af a-kassens medlemmer, der er i beskæftigelse, er omfattet af konflikten, skal a-kassen lukke for udbetaling af dagpenge til a-kassens medlemmer, så længe konflikten løber (den såkaldte 65 % - regel). I en sådan situation kan medlemmerne i stedet få konfliktunderstøttelse, hvis de er medlem af forbundet.
Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt at skulle på kursus?
Medlemmer, der er ansat i en konfliktramt virksomhed, men som ved konfliktens start deltager i et efteruddannelseskursus og modtager kursusgodtgørelse, kan fortsatte kurset. Medlemmet vil fortsat modtage VEU-godtgørelse kursusperioden ud. Hvis kurset slutter, mens konflikten løber, er medlemmet herefter omfattet af konflikten, og vil modtage konfliktunderstøttelse.
Hvis konflikten starter inden det planlagte kursus starter, vil medlemmet modtage konfliktunderstøttelse fra konfliktens start til kursets start. Under kurset vil medlemmet få udbetalt VEU-godtgørelse.
Hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn under kursusdeltagelsen, er denne aftale ikke bindende, hvis kurset finder sted, mens der er konflikt. I stedet vil medlemmet få udbetalt VEU-godgørelse.
Hvad gør jeg, hvis jeg er elev?
Erhvervsuddannelseselever deltager IKKE i konflikten, selvom de er omfattet af overenskomsten. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt konflikten betyder, at ”Lov om erhvervsuddannelse” ikke kan overholdes, skal afdelingen kontaktes.
Hvis det under konflikten bliver nødvendigt at hjemsende elever – fx fordi eleven er alene på virksomheden – skal eleven have udbetalt normal løn. Der kan i den forbindelse blive tale om at forlænge uddannelsesperiode. Forudsætningen for, at dette er nødvendigt, er at eleven har ”mistet” minimum 10 % af uddannelsesperioden.
Eventuel planlagt ferie eller skoleophold skal respekteres. Hvis afdelingen bliver bekendt med, at dette IKKE sker, skal arbejdsgiveren kontaktes og meddeles, at hvis arbejdsgiveren ikke respekterer ferie eller skoleophold, vil sagen blive indbragt for Arbejdsretten med krav om bod.
EGU-elever deltager IKKE i konflikten.
