Nyhed

Informationsmøder om fremtidens arbejdsmiljøsamarbejde

En ny arbejdsmiljølov er på trapperne. Den vil blandt andet medføre en ny struktur for samarbejdet omkring arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne. LO arrangerer i den forbindelse en række informationsmøder, hvor medlemmerne kan blive klogere på den nye lovgivning.

LO er sammen med arbejdsgiverne og regeringen blevet enige om en ny og moderniseret lovgivning på arbejdsmiljøområdet. Den nye lov er endnu ikke vedtaget af Folketinget, men ventes at træde i kraft d. 1. oktober i år.

Allerede nu vil LO i samarbejde med fagforbundene sikre sig, at den nye lov kommer godt fra start. De lokale LO-sektioner har derfor arrangeret en række fyraftensmøder rundt om i landet. Her vil medlemmer og andre interesserede blive præsenteret for indholdet i den nye arbejdsmiljølov.

Møderne afholdes følgende steder:

D. 4. maj: Cafeen, København
D. 10. maj: Århussalen, LO Århus
D. 17. maj: Fredericia
D. 26. maj: Bornholm
D. 31. maj: Vejgaard Hallen, LO Aalborg
D. 1. juni: Nordvestjylland

Interesserede kan henvende sig til deres lokale LO-sektion for yderligere information om de enkelte møder.