Afmeld dig Jobcentret
Når du kommer i arbejde, skal du straks give Jobcentret besked. Det samme gælder ved ferie og sygdom eller hvis du af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Du skal afmelde dig Jobcentret:
• Når du har fået arbejde i mere end 14 dage, og du ikke skal have supplerende dagpenge.
• Når du går på efterløn.
• Når du i øvrigt ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og få dagpenge.
Du kan afmelde dig på Jobnet.dk eller ved at kontakte dit Jobcenter.
Jobcentret afmelder dig automatisk, hvis du:
• Melder dig syg.
• Får formidlet et job af mindst 14 dages varighed gennem Jobcentret.
• Overgår til børnepasningsorlov.
• Ikke har meldt adresseændring til Jobcentret, og Jobcentret ikke kan få din adresse oplyst af a-kassen eller kommunen.
• Ikke vil gøre dit CV tilgængeligt for søgning i Jobnet.
• Ikke vil meddele dit CV-nummer til Jobcentret.
• Ikke vil give Jobcentret de oplysninger, der er nødvendige for at kunne formidle job til dig.
• Påbegynder ordinær uddannelse, der ikke er givet i henhold til en jobplan.
• Overgår til efterløn.
I ovennævnte situationer vil du modtage et brev fra Jobcentret om, at du er blevet afmeldt. Hvis du ikke mener, at du skal afmeldes, skal du hurtigst muligt henvende dig hos Jobcenteret.