A-kasse
Fra den 20. december 2024 til den 13. januar 2025 er alle vores selvbetjeningsløsninger lukkede. Det betyder, at du ikke logge på Min Side, og du kan ikke udfylde og indsende digitale dokumenter.
Vores systemer er lukkede, fordi Fødevareforbundet NNF’s a-kasse fra den 1. januar 2025 bliver en del af Din Faglige a-kasse (FAK). Det betyder, at vores it-system skal køres sammen med FAK's it-system.
Hvis du i perioden fra den 20. december 2024 til den 13. januar 2025 har brug for at komme i kontakt med a-kassen, har du følgende muligheder:
- Ring til os på 3818 7272
- Send en mail til nnf@nnf.dk
Du kan også udfylde en kontaktformular. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver ledig mellem den 20. december og 13. januar?
Hvis du bliver ledig i den periode, hvor Min Side er lukket, er det vigtigt, at du stadig husker at melde dig ledig på Jobnet fra den første dag, du er ledig.
Når FAK åbner mandag den 13. januar 2025, skal du logge dig ind på ”Min Side” og udfylde og indsende ledighedserklæring.
Hvad er Din Faglige A-kasse (FAK)?
FAK er et partnerskab mellem fem fagforbund: Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund, Blik og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Fiskernes Forbund. Med Fødevareforbundet NNF ombord har FAK omkring 50.000 medlemmer.
Hvorfor bliver Fødevareforbundet NNF’s a-kasse en del af FAK?
Sammenlægningen sikrer, at du som medlem får en mere økonomisk stærk a-kasse, som har fokus på og kender dit fag og din faglighed.
De fem forbund i FAK har et stærkt samarbejde omkring a-kassen, og a-kassen har derfor et indgående kendskab til medlemmernes fag, uddannelse og arbejdsmarked.